Hvad mere kan der komme?

I søndags fik vi os en ordentlig forskrækkelse herhjemme. Capone faldt om med et MEGET volsomt epilepsi anfald! Py ha. jeg var helt ude af den og havde slet ikke epilepsi i tankerne, derimod var jeg helt sikker på, at vi havde mistet ham. Jeg fik dog fat i en utrolig sød dyrlæge og det var rigtig beroligende, at have hende i røret imens det hele stod på. Bagefter var han utrolig træt og sov det meste af eftermiddagen.
Igår tog vi til dyrlægen som undersøgte ham over det hele og han fik taget blodprøve som vi venter svar på på torsdag. Under undersøgelsen af hans eneste øje, fik vi endnu en lidt kedelig nyhed. Capone har begyndende stær på hans ENESTE øje...
Nu kan der vist ikke ske mere, han har vist taget mere end rigeligt. Vi er alle rigtig kede af det herhjemme, for vi har fundet den dejligste hund jeg tror findes. Ihvertfald tror jeg ikke der findes mange som passer så godt i vores familie som Capone gør det. Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen hund hverken stor eller lille med så megen personlighed som ham. Udover det er han noget af det nemmeste, bare han er i nærheden af os. Der behøves ingen snor eller indhegning om huset. Selv om der går hunde forbi på fortovet, kunne han aldrig drømme om, at gå derud. En ting er helt sikkert, Capone har åbnet vores øjne for den nok mest hengivne og dejligste hunderace der findes. "En gang mopse ejer, ALTID mopse ejer":0)
Nu er det kun at håbe på, at der går rigtig længe inden næate anfald. Holder han sig under 2 anfald om året og under 5 min. af varighed skal han ikke have medicin. Også er det bare med og krydse fingre og tæer for, at hans stær ikke bliver værrere de næste mange år. Han er jo lidt afhængig af sit øje...

Hvis ikke vi var klar over hvor glad vi var for Capone, så skal jeg så sandelig love for, at vi fandt ud af det i søndags! Vi håber og beder til, at vi får mange dejlige år med Capone endnu.

Tak for besøget og fortsat god dag i snevejret. Pas godt på på vejene derude!