tirsdag den 7. december 2010

Hjerternes fest

Man siger at julen er hjerternes fest og da jeg så de her dejlige vingummi hjerter med sukker, så syntes jeg de passede rigtig fint til julen. I får dem lige at se inden de allesammen er spist;0)

Posted by Picasa

mandag den 6. december 2010

Der er slet ikke pyntet til jul...

Siger drengene. Så jeg har været oppe og finde alt vores julepynt frem som så må op idag. Syntes ellers det var så fint pyntet op uden alt for meget, men jeg er altså blevet stemt ned af alle 3 drenge i huset. Igår kom der gran og kugler op i det store stue vindue og det hjalp en lille smule syntes de:0)
Kuglerne købte jeg sidste år i Ikea.
Også har vi købt en enebær. Faktisk allerede nr. 2 i år for den første holdte kun 1 uge. Tak for besøget og god 7. december!
Posted by Picasa

søndag den 5. december 2010

Jule rammer

Den anden aften fik jeg lavet julerammer med udklip fra Tildas verden. Baggrunds farven er hvid, men ser vst godtnok lidt isblå ud på billederne.
Jeg syntes de er rigtig søde også har de de dejligste farver. Hvis du ikke allerede har dem og vel og mærke kan lide dem, så har du muligheden for og vinde dem i min give away;0)

Idag starter en ny uge og går den som de fleste andre uger, så er der snart weekend igen. Og den kommende weekend står på fest med familien mm. Steens far bliver nemlig 70 og samtidig har de sølvbryllup, derfor skal vi alle til stor fest vistnok næsten 100 mennesker på lørdag hvor der også er overnatning. Og mandag har vi alle fri, da d. 13. er rigtige dato for fødselsdag og sølvbryllup og vi skal TIDLIGT op og synge...
Tak for besøget og på gensyn!

Posted by Picasa

Give away fra mig til dig!

Nu er det vist ved og være på tide med en lille Give away fra mig. Det var min mening jeg ville lave en ved 100.000 besøgende og igår var jeg på your counter og opdagede, at den nu stod på næsten 109.000! Det er for vildt og jeg er rigtig glad for, at så mange kigger forbi og endnu mere glad for jeres dejlige hilsner:0) Så her kommer den... Først Tilda udklip i de dejligste farver. Brug dem til julekort, en lille tag eller put dem i et par rammer og glæd dig over dem hver jul... Det brugte jeg dem til igår, billeder kommer senere.

Så er der en plade med jule gummi stempler fra Scrapmagasinet.no.

Derud over er der en sød lille hvid kuffert som enten kan holdes hvid som den er eller pyntes efter eget ønske, et par ruller Tilda bånd, et par hvide stof hjerter, hvide Prima blomster i forskellige størrelser, rød glimmerlim og et par ruller punchinella.
Det du skal gøre for og deltage i lodtrækningen om en lille julegave til dig selv er...

  • Tilmeld dig som fast læser = 1 lod.
  • Skriv en kommentar herunder = 1 lod.
  • Kopier billedet og ligge på egen blog = 1 lod.

Der vil altså være mulighed for ialt 3 lodder. Hvis du allerede er fast læser her hos mig, tæller det naturligvis for et lod. Har du ikke en blog, kan du sagtens deltage alligevel, men efterlad en email adresse sammen med kommentaren.
Posted by Picasa

Lodtrækningen vil foregå søndag d. 12. december så du kan nå og komme igang med både Tilds jule udstandsninger og stemplerne;0)
Håber rigtig mange har lyst og deltage! Fortsat god søndag.

lørdag den 4. december 2010

Alternativ julepynt til væggen

Var her i aften i kælderen og lave 2 jule rammer til væggen med Tilda klip og smuttede lige en tur på netten inden det var tid og hoppe i højen. Fandt lige et billede på nettet jeg syntes i skulle se... Det ser ret sjovt ud og sikke et arbejde og få det hele til at passe så godt sammen;0)

Nat nat...

Lysestager i lange baner...

Micki og jeg var en tur i Tigeren idag hvor vi fandt de her 2 søde lygter til 30 ,- pr. stk. Kunne nu godt have brugt dem i noget større også, men der var kun dem her.
Også smuttede der også et par "sølv" (vist så meget sagt) stager med i kurven. Så skulle der være noget (mere) til den mørke tid, det er næsten kun om formiddagen man har normalt dags lys for tiden i øjeblikket, så lys bliver der brugt masser vis af herhjemme:0)
Posted by Picasa

Æbleguf og blomster løg

Imorges mens jeg stod i vores køkken og så ud af vinduet mens jeg bagte de sidste vanilje kranse, stod jeg og nød synet af en sand fugle fest i vores æbletræer. Der er vist ingen tvivl om, at de alle elsker æbleguf og jeg er glad for jeg ikke brugte alle æblerne og efterlod nogle stykker til fuglene. Billedet er taget gennem vinduet og er derfor ikke af bedste kvalitet, men man kan vist godt se ihvertfald nogle af fuglene:0)
Igår var Micki og jeg en tur i AZ da jeg havde fri og her fik jeg lidt nye blomster løg med hjem. De forrige hyacinter var nogle mærkelige nogen og de sprang aldrig rigtig helt ud før de var visne, så nu prøver vi igen.
Også blev jeg så glad, da jeg så man kunne få mini Amaryllis. Jeg kan nu også rigtig godt lide de store, men denne størrelse passer så fint i latte kopperne:0) Den skulle gerne blive rød når den springer ud... Jeg tænker så tit på, at man skulle gemme alle de blomster løg man går og køber hver år. Tænk alle de penge man kan spare, specielt på Amaryllis som ikke er et helt billigt blomster løg, men også på hyacinterne for det bliver da til nogle stykker i løbet af et år. Tror jeg skal have fundet ud af hvordan de ligges korekt til hvile og hvordan de bliver "genoplivet" igen. Hvis nogen her ved det, ville jeg blive glad for en forklaring;0)
For ca. et års tid siden gik jeg igang med 2 Tilda dukker som ligger nede i kælderen mellem alt mit sygrej. Jeg har planer om, at det skal findes frem igen så Tilda pigen her kan få lidt selskab. Der er egentlig en masse jeg rigtig gerne ville have syet, tiden er der bare ikke. Nu må vi se i juleferien om der kan blive tid til lidt kreative sysler.
Nu er der bagt vanilje kranse, en kæmpe dåse jødekager og masser af pebernødder og jeg kan garantere, at der bliver ikke bagt flere jule småkager i år. Men der skal laves konfekt når vi kommer lidt nærmere julen er jeg ret sikker på.


Tak for besøget og rigtig god g kreativ weekend!
Posted by Picasa