torsdag den 3. marts 2011

Operation skriv hjem - Til udsendte danske soldater

Kender du operation skriv hjem? Hvis ikke, kan du læse neden under eller klikke her Jeg har lavet en lille pakke her med 21 kort, som ryger afsted til formålet.


Vi har siden maj 2010 lavet håndlavede kort til de danske udsendte soldater, "fordi der ikke ligger et kortudsalg i ørkenen" og gør det derved nemmere for dem at holde kontakt med familien derhjemme. I 2010 blev det til 3.883 kort på 7 måneder og i 2011 håber vi at få lavet 5.000+ kort for der har vi jo 12 måneder! Er du interesseret i at se de tilbagemeldinger vi har modtaget indtil nu, kan du finde det under PR og tak (se etiketter i sidebaren).



Ideen har været længe undervejs og lignende har i flere år foregået i USA - men nu findes der også i Danmark en mulighed for på denne måde at være med til at støtte vores udsendte soldater.



Her på bloggen vil være en sektion med svar på de oftest stillede spørgsmål, nyheder om projektet, status på hvor mange kort vi har sendt afsted, billeder af kort, inspiration til kortfremstillingsaftener, liste med velegnede kort-emner og deadlines for de kommende afsendelsesdage.



Vi håber rigtig mange har lyst til at være med til at vise vores udsendte soldater, at vi tænker på dem og deres familier og på vores måde prøver at hjælpe dem til at sende en lille, speciel hilsen hjem i ny og næ, som vores tak for det vigtige arbejde de udfører rundt om i verdens brændpunkter.



OG lad os lige præcisere det igen - OSH er et 100% privat, frivillig og ulønnet projekt. Deltagerne giver deres evner, fritid og materialer til at lave kortene og jo flere vi er jo flere kort kommer der afsted, så spred endelig budskabet! Klik på fanebladet med Danmarkskortet - måske er lige din by slet ikke med endnu??

1 kommentar:

Charlie sagde ...

NÆH hvor fint - og dejligt at der er afsender på kortene så jeg kan takke den der takkes bør når jeg får dem. Samtidig TAK for dit link til OSH. =0) hilsen